Om Save A Heart

1560531_626065894107231_327232577_n
Save A Heart – By Committing Yours har speciale i frivilligt arbejde, praktikpladser og sprogskole i udlandet. Vores mål er at give dig en oplevelse for livet, hvor du lærer om verdens kulturer, forskelligheder og de udfordringer der medfølger for både børn og voksne som lever under helt andre vilkår end dig selv. Vi tilbyder vores rejser til alle som er fyldt 18 år, eller familier hvor alle medlemmer er minimum 15 år gamle. Har du lyst til at gøre en forskel for andre mennesker, så er det oplagt at blive frivillig i udlandet.

"At rejse med Save A Heart er den bedste beslutning jeg har taget! De hjalp mig med at komme hurtigt og sikkert afsted, og de er altid til at få fat på, hvis man har brug for et hurtigt svar. Derudover er de også opmærksomme på dig undervejs i din rejse! Jeg havde et fantastisk ophold"- Mette Simonsen

  • Vi besøger vores destinationer

Hos Save A Heart – By Committing Yours er vi meget fokuseret på, at sikkerheden skal være i top. Af samme årsag er det en firmapolitik, at absolut ingen af vores destinationer bliver nævnt på vores hjemmeside, før vi personligt selv har besøgt dem. Med jævne mellemrum rejser vi ligeledes ud og ser vores samarbejdspartnere i øjnene, således at vi hele tiden sikrer din oplevelse og vores egen troværdighed. Vores rejsende bliver derfor kun sendt til destinationer, hvor vi selv har været forinden. 

  • Du kan ringe til os 24 timer i døgnet

På alle destinationerne er vores lokale koordinatorer udstyret med en mobiltelefon, således at du kan ringe til dem 24/7 i tilfælde af en nødsituation. Du vil samtidig også have et dansk nødnummer, så du altid har mulighed for at komme i kontakt med en dansktalende medarbejder fra Save A Heart – By Committing Yours. Før du rejser hjemmefra, vil du blive udstyret med alle de nødvendige detaljer, således at både du og din familie altid ved, hvem I kan kontakte.  

  • Vi giver dig et sikkerhedskursus, inden du rejser ud til vores destinationer

Forinden afrejse bliver alle vores rejsende inviteret til et Kick-Off kursus i Århus eller København. Her gennemgår vi rejsesikkerhed, da vi synes, det er uendelig vigtigt, at du føler dig tryg, når du rejser ud til vores destinationer. På kurset gennemgår vi blandt andet emner såsom sundhed, stresshåndtering, politisk uro, trafiksikkerhed, frygt og fakta. Vi er beviste om, at vi arbejder med udviklingslande, hvor kriminaliteten er høj og regelsættet for, hvordan man begår sig, er ekstremt anderledes end i Danmark. Vi ønsker at give dig en så god start som muligt – og måske én eller to bekymringer færre.

  • Vi følger dig hele vejen

Når du rejser med os, vil du blive tildelt en dansk kontaktperson, som følger dig fra start til slut. Når man skal rejse langt væk (og måske for første gang), har man ofte uendelig mange spørgsmål, som man gerne vil have svar på indenfor relativ kort tid, og det har vi fuld forståelse for. Derfor garanterer vi, at du modtager et svar inden for 24 timer på hverdage. Du kan derudover altid ringe til os inden for vores åbningstid, og har du brug for, at vi taler sammen ”face-to-face”, er det også muligt at booke et individuelt møde på vores kontor. Vi er her udelukkende for at hjælpe dig og for at besvare alle dine spørgsmål eller eventuelle bekymringer. 

  • Vi tilbyder eksklusive rabataftaler til alle vores frivillige
- 25% rabat på Movewell - officiel FUSION partner, hvor du kan købe sportstøj med og uden vores logo. 
- 12% Rabat på Backpackerlife.dk, hvor du kan købe dit rejseudstyr. 
- 15% Rabat på vaccinationer ved Danske Lægers Vaccinations Service.
- 60 dages gratis adgang til Podimo.dk, hvor du kan lytte til tusindvis af lydbøger og podcast på rejsen. 

Vi er medlem af rejsegarantifonden (Reg. nr.: 3178)

Rejsegarantifonden er en privat, selvejende institution, der skal yde rejsekunder bistand ved en rejseudbyders konkurs. Du kan læse mere om fondens dækninger HER

"En varm anbefaling herfra. Alt er i orden, der er hjælp at hente og omgivelserne, familie og placering er perfekt udvalgt! TAK for denne gang og det er bestemt ikke sidste gang jeg skal afsted!" - Camilla Malmberg